Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Naar Jernteppet falder
97
«Min Gud, hvad siger De,» — udbrød Frøkenen. «Jeg
holder ham dog varm, — vi har legt og sprunget» —-
«Men lune ham her i Kappen, — nei, det er ikke
passende.»
«Men kjære, naar De virkelig vil — virkelig vil» —
Hun tog Kappen og pakkede den om Barnet, der sad
paa Sofaen indhyllet i et Sjal.
«Kjend, Gunnar! — Stik de smaa Hænderne dine ind
i Pelsen... Aa, hvor lunt og deiligt. Og her kan vi sidde
og lege, — den Arm der er Hunden og den der er
Katten.» —
«Jah, jah,» — mumlede Brunkappen, idet han lukkede
Døren og traskede afsted, — «man faar Pelsværk om sin
Samvittighed, — hjælper kanske en af den ganske
Yngel» ...
Folk kom frem af Taagen og forsvandt ind i den igjen.
Der rekvireredes en Mængde Rhum og Whisky med
varmt Vand fra Restaurationerne.
Mathias Wiig gik der ophidset. Han havde sendt Ellen
en Seddel, hvori han bad om en sidste Sammenkomst.
—- Man skulde egentlig drikke Afskedens Skaal nu
iaften! brast det ud af hans bittre Tanker. Krone vort
Livs vrængte Høitid med et Mindets Bæger —
Heltens gloriøse Bane paa de forskjellige Stadier af
hans Higen mod Maalet! — Altid nedover, — en hel
Serie Billeder med Cascader af Fald, — fra han var
decideret Professoremne hjemme, til han endte som
omvandrende Fotograf over i Amerika.
Jorden sprækker. Verden brister ... Og de, som hører
sammen, rives til hver sin Kant, — halvt hylte han i
Fortvilelse.
... En hel Regnbue af Illusioner knust! — For Mathias
Wiig stræbte ikke lavt, — skalv det i ham. Han havde
et sjeldent Blik inden sit Omraade.
Hvad en Last vil sige ? ...
Mathias Wiig rystede langsomt paa Hovedet. — Det
véd kun den, som har draget den paa sig og gjort den
til Herre.
Menneskene er ubarmhjertige, forstaar det ikke, —
7 — Jonas Lie. XTT.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
