Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Naar Jernteppet falder
105
Oceandampskibet Windhya
gaar til Havsens Bund.
O g jeg, Hævneren paa Havet,
fcesegler Dommen med mit Blod.
Under mit Segl
Jeg — Ingen.»
Seglet var malt med Blod.
... «Og en Bondekone, som reiser med sit Barn», —
oplyste Baadsmanden skyndsomt, — «fortæller, at netop
som hun var indskibet her ombord, kom der en underlig
Mand hen til hende og sa’, som han klappede Barnet paa
Hovedet: — Paa Lørdag otte Dage, naar Klokken
nærmer sig fire, skal Du opsende dine Bønner for Dig og
dit Barn! —
Og flere dernede siger, at de saa ham og syntes, han
var saa underlig» ...
Chefens Ansigt var blevet hvidt, og deres om ham
mur-graa.
«Hvad man skal tro? — Vi har set Manden dø paa
det!» — lød Kapteinens dirrende Stemme.
«Min Plads blir her paa Kommandobroen til sidste
Slut.
Og af Dem, mine Herrer, venter jeg, at hver Mand
gjør sin Pligt, — først og fremst, at der handles med
Besindighet og Ro» ...
Han saa pa Uhret. — «Vi har fem og tredive Minuter.
Dem skal vi benytte som brave og modige Mænd!
Og,» kommanderede han, — «Baadene ud» — Vagt af
bedste Mænd om dem!
Kvinder og Børn reddes først, uanset hvilken Plads de
tilhører.
Og saa, Frivillige til at undersøge Kulkjælderne ... Der
er mindsket Beholdning. Antræffes Uhrværket, —
Helvedesmaskinen, er jeg selv med paa at hente den frem
— ro ud og sænke den ned!»–-
Fra Dæk til Dæk væltede og bredte der sig nu
Ræd-selsraab og Angstens Hvin ...
«Dynamit!»___
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
