- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
146

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

Ulf vungerne

Det var fra Værkets Disponent, Majorens Brorsøn, Hr.
Robert, det hele var udgaat. Og, naar nu Selskabet ved
den stigende Interesse for Hestesporten, fra at være
privat, traadte ud i Offentligheden, vilde altsaa Majoren og
hans Brorsøns Navne være uadskillelig knyttet til Sagen
som de, der havde fremelsket dette «landsvigtige»
Foretagende.

Og saaledes ligger Du paa Enden paa din egen Is, Knut
Ulvung!

Man kunde ha Lyst til kort og godt at melde
Herskaberne, at Isen dernede med samt hele Traverbanen ligger
udenfor mit Land, — er min, — min Eiendom!

De er saa høit dannede deroppe paa Værket, — Folk
af den gamle Societet, — i privilligeret Besiddelse af
«den rette Tone».

Disse fordømte Hensynene, man kjender sig som i
Bur...

Om lidt var han oppe og henne ved Vinduet.

Et stykke af det smale Lindestadvand trak sig snehvidt
i Zigzag indover ...

Konsulen slap pludselig Rullegardinet ned igjen, og
det klaskede af Tøflerne, medens han længe vandrede
urolig op og ned.

Gangen sagtnede omsider, og han blev staaende med
Haanden om Sengestolpen og bide paa Læben og ruge...

Spekulere? — gjøre Isforretninger? eksportere e n
gros?

Deres skjønne Idé om Traverbanen maatte da desværre
offres, — gik desværre fløiten.

Isen taaler ikke Forurensning af Kjørsel, alskens
Trafik og Hesteaffald — eller alt deres Skidt!

Man kunde være Kar for at ta’ hele den vakkreste Del
af Lindestadvandet — som er min ja! — og gjøre den
om i Penge......

— Konsulen laa længe og regnede og kalkylerede den
Nat.

Han sad i Sengen og han laa. Marmorpladen foran
ham dækkedes efterhaanden helt med Tal og Notitser.

Omsider hang Pegefingeren med den brede Signetring
slapt ned, og han sov den retfærdiges Søvn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free