Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Ulf vungerne
Rastings Lystkutter idag. Den ligger der for heiste Seil,»
— raabte han.
... «Et helt Selskab, som vel vil ud imellem Skjærene
og fiske og koge iaften ...
Og nu lægger de fra Bryggen!» lød det interesseret,
som han tog Kikkerten fra Øiet. Damerne kom nysgjerrige
til...
«Det er begge Rastings Døttre,» paastod Frøken
Wins-løff, som havde trængt sig frem for at se. «Jeg
gjenkjender med Sikkerhet Hattene. Og hun foran Seilet der med
den flade Bagstehellen paa Hodet er saamæn
Havnedirektørens Frue. Bagved staar Havnedirektøren selv i
den lyse Støvfrakke ... Og der Frøken Rosenberg ... Og
der»...
Man troede at gjenkjende flere og keg ivrig, indtil
Kutteren med sit hvide Seil lagde Kursen ind mellem
Øerne.
«Sandelig... mærkelig, hvor Skibsreder Rastings er
biet lieret med Hr. Havnedirektøren,» — bemærkede Ulf
noget rød i Ansigtet. «Det kan bli’ en Omgangskreds for
sig selv det,» lød det, som han igjen för ned ad Trappen.
«Havnedirektørens er dog rigtig dannede elskværdige
Mennesker,» — bemærkede Rektorinden. «Men de er
kommet saa udenfor alt her paa Stedet.»
«Ja, ja, jeg véd ikke jeg, Fru Rektorinde,» — sa Fru
Toldkasserer betænksomt, — «naar Folk ikke vil stikke
Fingeren i Jorden og lugte, hvor de er, saa» —
«Jeg tror, rent ud sagt, ikke, de har den rette
Forstaaelsen af Konsulen eller hele den ulvungske Familie!»
brød Fru Apotheker ud. «Hvordan vilde her være uden
det Hus at se op til. Man kan jo sige, han er som en
Konge for hele Stedet, og hvem bøier sig ikke gjerne for
saadanne Folk! Jeg siger, jeg, det er Mangel paa
Forstand. Men han har vel ikke været længe nok paa
Stedet.»
«Ja, De har vist Ret,» — sa Rektorinden smilende —
«der skal Tid til at akklimatiseres. Jeg har jo bare været
her et Par Aar.»
Augustaftenen begyndte at helde med egne blændende
Mørkedotter ligesom hængende paa Grenene. En Lys-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
