Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Ulf vungerne
Hun saa sig om... «Og med hvem? — Jo saamæn,
— med Ritmester Ørnfeldt, den smukke Mand, som var
Sommergjæst paa Værket for et Par Aar siden.»
Der indtraadte dyb Taushed, og alles Øine ledte
ligesom i Luften.
Fruen kastede et uroligt stjaalent Blik paa sin Mand,
der sad med uvanlig fast Mund og smaahakkede med en
Pennekniv i Bordskiven.
«Man undrede sig jo endel nede i Byen,» fortsatte
Frøken Winsløff selvfølende, «da Frøken Karen lige under
Jul saa pludselig reiste ind til Hovedstaden; men ingen
faldt paa, at der var noget saadant under. Ja, jeg kan
vel snarere sige, at baade den ene og den anden havde
fæstet sig ved den Tanke, at hun kunde blive Frue paa
Solvang engang, — opnaat den Lykke. Det vilde jo
været som en Glæde for hele Stedet, at se de to
Byes-børn» —
«Den Lykke faar Stedet renoncere paa, Frøken
Wins-løff,» — brød Konsulen ubehersket af. «Saadanne
forvænnede Stasfrøkener skal Ulf ikke forhøie Byens Fryd
med!»
«Nei,» — forsøgte Frøkenen sig, — «jeg tænkte nok
ogsaa, at det ikke netop var en Svigerdatter for vor kjære
Tante Narna d e t.»
«En uformuende Officer og en forvænnet Pige uden
nogen nævneværdig Medgift, — kan det interessere Byen,
saa» — gav Konsulen af sig med et Skuldertræk...
«Men Halvor,» — røg han op, — «hvor er Halvor?
Han maa se til Tagrenden, skal der ikke bli Flom der
ovenpaa!»
Han drev hastig ud.
Fruen gled ud af Døren og sendte ubemærket Jens
Visergut i et Snarærend ned til Wendelbo s med en
Seddel, hvori betydedes, at Far trængte til Underholdning
idag, Kaffewhist etc. Onkel Bankchef vilde gjøre godt.
... «Denne Forlovelse, tror jeg, vil virke som en hel
Lettelse for Far,» — nikkede Fruen lidt stram i Ansigtet,
da hun igjen kom ind. Han har ikke likt, at Ulf i den
senere Tid saadan har faret op til Værket, — kanske i
sit stille Sind frygtet for, at han skulde tabe sit Hjerte.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
