Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der havde gaat der først, og hvem der havde gaat der
sidst. Han kunde aldrig begribe, hvorfor de ikke holdt
Døren igjen, skjønt Tingen var den allerbegribeligste af
Verden, — at Laasen var gammel og glippende, og at
Kapteinen aldrig vilde koste Smed paa en ny.
Nede i Stuen paa en Plads mellem Sofaen og Ovnen
sad Kapteinsfruen i en gammel brun Værkenskjole og
syede. Det var en høi, stiv Skikkelse med et udpræget,
men magert, fortørket Ansigt, Minen for nærværende
bekymringsfuldt optaget af et intrikat Studium, —
Muligheden af atter at faa sat en ny, holdbar Lap i Finalen
paa Jørgens Bukser. De var altid bundløse næsten til at
fortvile over.
Hun havde bare taget sig Tid til det et Øieblik, medens
Jæger var oppe paa Kontoret og Børnene henne paa
Postaabneriet; thi i Huset gik hun den lange Dag som
en Hest i en Lermølle.
Det med Perlemor og forskjellige kostbare Træsorter
indlagte Mahogni Sybord, som stod opslaaet foran hende,
maatte være et Familiearvestykke. Det erindrede i sin
gammeldags Affalmethed lidt om hende selv og passede
ialfald aldeles ikke hverken til den bøiryggede,
skrøbelige med Messingspiger beslaaede Skindlænestol, hvori
hun sad, eller til den lange med grønt Værken betrukne
Birketræs Sofa, der stod som et ensomt øde Land henne
ved Væggen og ligesom saa længselsfuldt over til det
brune, smale Klaffebord, der stod med nedslagne Vinger
ligesaa ensomt og forladt mellem begge Vinduer.
Den brune Kasse med de fire rette Ben henne paa den
nederste Væg med en Stabel af Papirer, Bøger, Huer og
Kikkerten ovenpaa var et gammelt Klaver, som Fruen
med megen Møie havde faat transporteret op til
Fjeldbygden af sit Hjems Efterladenskaber, og hvorpaa hun
trolig havde indøvet med Børnene de samme Stykker,
som hun selv havde lært.
Den uhyre Dagligstue med de nøgne Bjelkevægge, det
umalede sandstrøede Gulv og de smaa Ruder med korte
i Midten opfæstede Gardiner var nedover sin Længde
høist glissent møbleret. Der var en halv Mil fra Stol til
Stol og helt igjennem landsens tarveligt, saaledes som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
