- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / V Bind. Familien paa Gilje. /
67

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Siden var han herinde daglig. Han havde saameget
at fortælle os om Livet i Stockholm og ved Hoffet, og
talte altid med mig om Eder hjemme — om Fader,
som, uagtet han jo var ældre»» ...

«meget, meget ældre ja!» kræmtede Kapteinen ivrig
— «en fire fem Aar mindst.»

... ««altid var hans uforglemmelige Yen.

I kan tro, det var hyggelige Aftener. Tante forstaar
den Ting. Det er et helt Savn efter ham. Det samme
synes Tante ogsaa; vi har siddet og talt om ham og
næsten ikke om andet end om ham disse to Aftener,
siden han reiste.

Igaaraftes kom Grip her. Vi har ikke set ham helt
siden den første Gang, Kaptein Rønnow var her. Og
kan nogen begribe sig paa et saadant Menneske? han
lader til at se ingen Ting ved ham. Han sad og
modsagde og var saa tverken og ubehagelig hele Aftenen,
at Tante blev ganske lei af ham. Han ræsonnerede om
at leve paa Ydersiden, hul Tromme, og saadant noget,
som om det ikke netop skulde være den ægte
Mandighed og Naturlighed, man maa sætte saadan Pris paa
hos Kaptein Rønnow.

Huf! jeg har ligget den halve Nat og ærgret mig!
Han sad og rørte i Thekoppen og snakkede om Folk,
som kunde gaa igjennem Verden med et Silkebind af
Talemaader og Komplimenter, at man kunde smigre
ihjel en sund Forstand, saa der tilslut stod igjen en
affjæret, jeg hørte tydelig han mumlede, Fagergaas!
Frygtelig uforskammet. Jeg er sikker paa, han mente
mig.

Tante sagde ogsaa, da han var gaat, at hun herefter
vilde nægte sig hjemme for ham, naar her ikke er
flere; hun var træt af hans Produktioner paa
Tomandshaand; den Slags Mennesker maa have et vist Baand
paa sig! Nogen Karriere kommer han aldrig til at
gjøre, mente hun, dertil bærer han sine egne Meninger
for høit.

Det er forresten kjedeligt om han bliver borte, for
med alt sit er han mig mangen Gang en god
Krigskammerat mod Tante.»»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/5/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free