Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Livsslaven
nedover Bakke baade med Løn og Herskab. Hun havde
bare én Feil, Barbro, — for snil og ærlig og oprigtig
var bun —; men den var den kapitale at være totalt
ubrugelig og umulig til al tænkelig Byesens Tjeneste.
Dog, Samfundet har, som man véd, en vidunderlig
Evne til at nyttiggjøre, assimilere og omdanne til sit
Brug alt, selv det tilsyneladende meningsløseste og
unyttigste. Og saa gik det da ogsaa hastigt nok den Vei, at
stakkars Barbro blev det eneste, hun kunde due til for
Byen, — nemlig Amme.
Det var en tung Tid og en haard Strid, medens
Skammen stod paa, næsten ikke til at leve med, — og det
faldt hende ikke ind efter dette at vende Foden hjem
til Heimdalsfjeldet igjen.
Men tungere skulde det blive!
De mangehaande selskabelige Krav, som en
fremskreden Tid mere og mere stiller til Husets Frue i de høiere
Samfundslag, gjorde sig ogsaa gjældende her i Staden
— i et stadigt voksende Sporlag efter Ammer.
«Grundaarsagen,» erklærede Doktor Schneibel, «var
simpelthen en Naturlov: — man kan ikke paa én Gang
være intelligent Menneske og Melkeko! Fornyelsen i
Blod og Nerver maatte kunstigt hidføres fra de Naturen
nærmerestaaende Samfundslag.»
Og nu gjaldt det at finde en rigtig udvalgt sund,
kjærnefrisk én til Generalkonsul W ejergangs to svage
nykomne.
Doktor Schneibel havde jo, yderst betænkt, holdt en
Amme i Bakhaanden for Fruen, — «et ganske
mærkeligt Specifikum af den oprindelige Sundhed i
Folkeroden. Man kunde sige hm, hm ... at, kunde Fruen ikke
komme til Høifjeldet, saa var Høifjeldet saa galant at
komme til Fruen! Hendes Hududdustning mindede
maaske endnu om Fjøs; men naar alt kom til alt, gav
det kun en sikkrere Betryggelse for Oprindeligheden.
Og det er en vigtig Faktor i vore Tider, Frue! hvor
Melken forfalskes lige til selve Kjørene. •. Ganske ung,
neppe de tyve.»
Barbro Høgden havde ikke Spor af Anelse om, at hun
fra sin dybeste Fornedrelse, som hun gik der og bar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
