Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Livsslaven
Hans Hæljern baade viste og lod føie, at han mente
det; han var rent fra sig.
Havde han ham bare indenfor Døren, skulde Rottingen
faa danse! Blokmageren var kommet i fuld Ophidselse.
Madam Holman ventede i Døren med Lyset. Ved
Skjæret saa hun et graahvidt Ansigt; Øinene stirrende paa
hende, medens det alt i et lød: «Ind faar I mig ikke.
Er jeg født paa Gaden, kan jeg bli’ paa Gaden!»
Madamen modtog en Hilsen af de hvasse, graa,
trodsige Øine, — og undaf Blokmagerens Hænder ude af
Porten — væk var han!
Slagene paa Ludvigs Næse havde truffet Barbro lige
i Hjertet. Men, da hun hørte, at Nikolai var rømt fra
Blokmageren, og at der var Spørgsmaal om, at faa ham
ind paa Anstalten for moralsk fordærvede Børn, blev
der en Graad og Tuden. Hun havde havt nok Skam af
Gutten og dette kunde hun ikke overleve. Fruen maatte
forhindre det. Hun var sig bevidst at have gjort sin
Pligt og mere end det i alle disse Aar, hun havde været
Ludvigs og Lizzies Barnepige; men dette kunde hun ikke
taale! ... dette maatte Fruen hindre, ellers vidste hun
ikke, hvad hun gjorde, eller hvad det blev til; hun var
istand til ikke at blive der længere...
Barbro sad og sukkede og græd i Barnekammeret saa
man næsten ikke turde gaa derind.
Saadanne Anfald pleiede at vare høist en Dag; men
dette gik nu paa i tre og forstyrrede Hushyggen. Saa
fik Fru Wejergang sin Hovedpine og skulde have
Efter-middagssøvn, den vante Kur, hvorunder alt maatte være
saa fjerstille om hende.
Det var Barbro som pleiede at værge om den ved at
gaa og hysse og tysse helt ud i Kjøkkenet og holde Vagt
ved Døren til Gangen. Men nu sad hun blot indenfor og
snufsede.
Lidt forundrede det hende at Fruen hele Tiden laa
saa taus uden at raabe paa hende. Paa den anden Side
nød hun jo den Straffedom, hun holdt. Fruen skulde
faa kjende, hvad det vilde sige, at staa imod hende, om
det saa skulde vare hele Ugen...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
