Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Livsslaven
kelige Hensigt at udbyde sig til andre, der vidste at
paa-skjønne hende anderledes end Wejergangs.
Sine harmfulde Skridt styrede hun lige til Amtmand
Scheeles; de havde fire Børn og søgte efter Barnepige.
Det var Generalkonsulens nærmeste Omgangsvenner, hvor
hun blot behøvede at vise sig for at blive taget med
Kys-haand. Hvormange Gange havde ikke Amtmandinden
rost hendes Stel og talt nedladende med hende, naar de
var der om Søndagene til Middag. Hun havde mere end
én Gang prist Fru Wejergang lykkelig, som havde en
saadan Perle i Huset, og sukkede over, at hun selv ikke
kunde finde Magen.
Men, hvor uheldigt var det ikke, — Amtmandinden
beklagede det særdeles, de havde netop bestemt sig for
en anden!
«Tænk, Scheele!» udbrød Amtmandinden, da hendes
Mand kom ned fra Kontoret, «der er Revolution henne
hos Wejergangs, og den stormægtige Barbro Barnepige
har faat Reisepas. Hun har været her og budt sig til
os, jeg vilde ikke eie det forvænnede Møbel for nogen
Pris.»
— Barbro gik langt den Dag og til de bedste Huse.
Hun havde Generalkonsulens lange, udmærkede Attest
paa et stort, i tre sammenlagt Ark at fremvise, og vidste
jo tillige, hvor hun var vel kjendt. Men saa stor og stiv
og pyntet, hun stod ved Døren, og saa godt hun téde
sig, — der var ingen, som havde Brug for hende.
Og sent om Aftenen, senere end nødigt, eftersom hun
ikke gjerne vilde vise sig, kom hun skuffet og træt hjem
igjen.
Det var virkelig, som hele hendes sikkrede
Berømmelse gjennem alle disse Aar, al hendes Troskab som
Guld, hele hendes Prestige som Amme og Barnepige hos
Wejergangs nu med ét skulde være bare Luft!
Saa saar, som hun gik der efter sit uheldige Felttog,
var der mærkværdig nok heller ingen i Huset, som spurgte
hende, hvordan det var gaat, om end nok af skadefro
Blikke fra de Medtjenere, hvis heldige eller uheldige
Stjerne hos Fruen i saa mange Aar havde beroet paa
hende. Og lige saa ofte, som hun søgte at bringe noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
