Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55 Livsslaven
Der sad de, Byens mere modent udviklede Yngel,
rækkevis oppe paa Salene, i det Wejergangske Firmas
store Fabrik og passede de snurrende Spoler, Nøster og
Ruller, — svenske Lena og Stina og Kristofa og Kalla
og Josefa og Gunda og, hvad de nu alle hed. Havde
nogen spurgt om deres Forældre, vilde det her og der
have været trangt om Svaret.
Passiaren gik høist ivrigt øverst i Salen; den fortsattes
endnu i Blik og Miner, hvergang en eller anden
kon-trolerende Myndighed vendte sine Skridt paa deres Kant.
Der maatte gestikuleres, nikkes, tales med forstærket
Stemme; men bedst gik det nær indtil hinandens
Ansigter i al denne Sus, hvori Remskiverne snurrede hver hen
til sin lille Underafdeling af Kraften, Gulvplankerne
dirrede og skjalv af Rørelsen fra Hovedværket, og Fossen
udenfor i Solen tordnende og bedøvende begrov det store
Vandhjul under sin gulhvide, kraftfyldte Herlighed.
Det var mest ganske unge Ustadigheder, Piger fra knap
seksten, sytten til vel de tyve, som holdt det Leven
deroppe; mer eller mindre Nykomlinger uden Øvelse, der
endnu strævede med at faa Fingerlaget ind.
Det var Silla Holman, hun den mørkhaarede, klække,
vaarfregnede med de hæleløse Klapsko og den store
Parafinsæk tværtover Skjørtet, som hostede og spurgte og
spurgte og hostede, medens Øinene stod som to smaa
sorte trillende runde Hdkugler og det svage, magre Bryst
gik op og ned af bare Anstrengelse for at gjøre sig hørt.
Hun sad der blandt de yngste; Fingrene arbeidede
mellem Spolerne, og af og til saa hun op som en Fugl.
Man var over den iltre Trætte om Josefas nye Jakke
med Snorebesætninger. Vilde hun forsøge at indbilde
nogen, at hun havde faat Pengene af sin Stedmor; nei,
tro det, hvem som vilde, — aldeles ikke trode hverken
Gunda eller Jakobine det! Bagefter havde Kristofa
fortalt sit mærkelige Eventyr fra i Søndags, — hun oplevede
altid mærkværdige Hændelser, saa vidunderlig
interessante, om ikke netop tilsvarende faktiske, hvori fine
Damer og Herrer spillede Hovedrollen, og hun blev den
tilfældig indviede.
Og nu var Passiaren kommet ind paa noget saa mor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
