- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
57

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

57 Livsslaven



allesammen; jeg talte akkurat syv forskjellige
Møgkulø-rer.» — Det var Josefa, som var ude med sin Tunge,
hun havde prøvet sig i en Modehandel.

«Han faar passe sig for Olien,» fnisede én.

«Han er gruelig vakker! Ser Du hvor stolt han er over
Næsen ... aa, for et deiligt rødt Silketørklæde i
Brystlommen!» hviskede ICristofa til Silla.

Bækken trykkede sig ind til Gjærdet. Den omtalte
kom forbi ligegyldig smaanynnende med hævet Hoved
og svingende Spadserstok. Alle de unge Pigeansigter
stirrede ærbødig dumme hen for sig, dog ikke uden et
Glimt i Øienkrogene. Han forsvandt opover Strømmen,
kløvende den som en Laks.

«Haaret har han faat delt i Nakken! ... Hatten er som
en Spilkum ... Blæs ikke paa ham; han er tynd af sig,
— det er sin Fars Søn det.... Hei, for et kryt
Spanskrør!» ...

De havde vendt sig om efter ham.

«Han er ikke braat saa morsk, som han gaar der; men
her ved Fabriken, ser Du, maa han være saa stø som
et Lys. Johanne Sjøberg, hun, som vasker fransk, kjendte
ham nok igjen nede paa Maskeballet i Markedet; hun
har selv fortalt mig det.»

«Du maa tro,» faldt Jakobine ind, «der kommer mange
fine Folk paa Salene paa det Vis. Du mener, Du valser
bare med en simpel én og saa er det kanske Søn af
Byens rigeste Mand! ... Ellers, naar Du er lidt agtsom,
kan Du godt skjønne det paa Dansen eller paa Uhret
eller paa Skjortekraven, og at de tygger saa fint Tobak.»

«Han saa paa os, lagde Du Mærke til det?» ivrede
Kristofa i Øret paa Silla.

«Ja, for han kjender mig!» sagde Silla lidt ør af, at
han havde sat Øinene saa paa hende.

Der opstod en Latter:

«Vil den svarte Kraakeungen ogsaa kagle?»

Kraakeungen saa hed ud under Tørklædet; men hun
svarede intet. Hun vidste med sig selv, at han kjendte
hende; han havde været paa Kontoret, da hun var med
sin Mor ude hos Generalkonsulen for at søge efter Plads
paa Fabriken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free