Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fif)
Livsslaven
vilde snakke om, og dem, mail nævnte med allehaande
interessante Tvil og Formeninger, og endelig dem, man
hlot opholdt sig undrende ved, fordi man sletintet havde
at sige om eller paa dem.
Hvad Barbro angaar, saa mærkede hun sig vel,
hvordan Ordene faldt om Silla, og var paa det rene med,
at Nikolai skulde blive advaret. Han skulde ialfald vide,
hvad han gjorde, naar han gik hen og tog den Jenten.
... Og det var da hellerikke med Formindskelsesglas,
hun lod ham se det, idet hun den ene Gang efter den
anden slog paa alle de Farer, de unge Fabrikpiger
deroppe var udsat for. Hun var instinktmæssig klog nok
til ikke at nævne Silla, for at han ikke skulde tro, hun
snakkede mod hende. Men for hver Gang, hun spillede
hen paa det, saa hun godt, at det gik ind paa Nikolai
og fuldelig gjorde den Virkning, hun ønskede.
— Hans Mor havde kommet med endel sligt ikvæld
ogsaa, og han sad nu mørk og lyttede efter Støien udenfor.
Det ene Følge efter det andet fo’r forbi nedefter
Landeveien paa sine Pigkjelker under Huien og Raab som
Skygger derude i Maaneskinnet, — halvvoksne Gutter og
Jenter, af og til et Kjelkeparti af fine Folk helt nede fra
Byen. Opefter drog en lang Gut med Touget over
Skulderen og med Hælene stampende i Bakken en Vedkjelke
med et helt fuldproppet Følge af Jenter paa...
Han kunde ikke andet end holde et Øie ud igjennem
Kjøkkenvinduet og lod paa det sidste Moderen, som sad
inde ved Parafinlampen, uden Svar.
___Det var Kristofa og Kalla de to, som stod der
indenfor i Gaden og snakkede, medens de hele Tiden
bare gled kort frem og tilbake paa den Stump Holke.
De ventede paa nogen, Silla kanske? de stod jo lige ved
hendes Gade. Det kom vel an paa, hvem af dem, der
turde vove at gaa ind og gjøre sig saa ubeskeden at
spørge Madam Holman med mange kjære, vakkre, vene
til, om hun vilde give Silla Lov til at gaa over til hende
en liden Stund ikvæld? — Altid Løgn og Ugreie!
Og der igjen et helt Kjelkefølge med fine Hatter og
lysende Cigarer stansende og leende lige udenfor––
Barbro holdt inde med Bundingstikken for at lytte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
