- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
90

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fif)

Livsslaven

saa klart og smaaligt som gjennem den formindskende
Bund i et Ølglas; og Barbro rund, gjestmild, stor og fed,
med svære overflødige Træk og beist slaaende om sig
med Tiden bos Generalkonsulen.

Men paa ét blev enhver af dem under alt dette stedse
fastere. Skulde hun end selv ikke kunne opnaa at bo
hos dem, saa var hun ialfald den, som kunde sætte en
Stopper for, at den anden kom og opfyldte Huset!

De to vordende Svigermødre holdt paa efter bedste
Evne at umuliggjøre hinanden. Men om den stille
beregnende Kamp, der foregik dybt paa Grunden under
dem, havde Nikolai og Silla ingen Anelse.

X.

Siden Madam Holman havde set, hvad Silla kunde tage
sig for, — hun var aldeles himmelfalden over sin egen
Blindhed, var hun bleven anderledes strængt
agtpaagi-vende og ogsaa anderledes paa Udkig og Vagt mod
Nikolai.

Leddiggangens Frugter havde desværre aabenbaret sig,
og mod den gaves der intet andet Middel end
samvittighedsfuldt at overvaage, at Silla arbeidede. Hun fik
sandelig tage sig noget for, som der var Forslag og Hjælp i
udover de lange lyse Vaaraftener og ikke bare rende efter
Melken eller ud, hvergang nogen kom og bad hende fri.

Nikolai fik saaledes snart mærke, at Stillingen langtfra
var forbedret, efterat hans Egenskab af Frier var
aabenbar. Men, med alt det, at han ikke fik se mere end
snygge Glimt af hende engang imellem, var der dog i
Virkeligheden gjort et stort Skridt fremad. Han havde,
nu blot at arbeide og tage i, og det gjorde han som en
Kar; Hammer og Slægge gik i Næven som med Damp.

I visse Maader var han ogsaa nok saa beroliget, for,
passede Madam Holman saa stridt paa ham, saa
betryggede den samme Paapasselighed ogsaa mod andre. Det
var godt at vide, at hun ikke længere var at træffe blandt
de forfløine Jenterne deroppe om Kvældene.

— Det grøssede dog koldt ned ad Ryggen paa ham,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free