Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livsslaven
93*
før hun fik Stangbrillerne af sig og saa sat dem ordentlig
ind i Haaret igjen. Saa kom det da endelig med ha og
ja frem: Det var aldeles uden Fornærmelse, — Madam
Ellingsen vidste, han var Smed god nok! — men der var
saa mange, som kjendte Olaves for saadan rigtig
retskaffens og brav Kar, og hun var nu en gammel Kone,
som trængte én, hun rigtig kunde tro sig til, — ja aldeles
uden Fornærmelse for Nikolai; men hun fik nu
betænke sig.
Det var den Besked, han fik, og dermed i Baglaas den
Udsigt, han havde stolet paa og henvist til for Madam
Holman, da han begjærede Silla!
Næste Morgen, da han kom ned i Smedien, saa de alle
saa glisende og flirende ud. De vidste, at han havde
været henne og faat Besked af Madam Ellingsen....
Men, tænkte de, at de skulde faa ham ærtet og skræmt
til at give det op, saa tog de feil.
Olaves lod, som intet var, og bød endog høflig til med
en Haandsrækning for at kløve over Stangjernet.
Nikolai skjød blot Ryggen til:
«Jeg gaar aldrig ind i anden Mands Arbeide, og ikke
raader jeg heller nogen til at trænge sig med
Underfundighed ind i mit! — om der ikke skal gaa en
Sveits-ning over ham, saa Ryggen skal hedne som det røde
Jernet der,» — mumlede han til med et Blik paa Olaves.
Der blev almindelig Taushed.
Men i Middagshvilen opstod der et helt Mudder og
Snak om den Ting. For det havde alle hørt, at han
havde truet Olaves stygt; og Olaves tog da ogsaa for en
Forsigtigheds Skyld Vidner paa hans Mund.
«Det saa ud, som han kunde bruge Slæggen til andet
end at smede Bolter, om han fik slippe vidneløs til,
den Karen!»
For Nikolai kunde de snakke saameget, som de vilde;
han gjorde sit Arbeide han, og hørte ikke, Hægberg
havde noget at udsætte paa det. En Skuffelse var han
nu beredt paa.
Men ét vilde Nikolai gjøre, før han gav tabt, — gaa
lige til Hægberg og greie ud for sig, saa fik Mesteren gi’
Vidnesbyrd for, hvem han vilde, om hun spurgte ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
