- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
128

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128

’En Malstrøm

«Aa haa,» hviskede Majoren ... «forstaar, forstaar,
Andreasen ...

Naar i næste Uge tror De, det nytter at komme?»
spurgte han diskret, medens han vigede Hesten rundt
for at kjøre hort igjen... «Véd De, om gamle Tolderen
er hjemme? — saa ... End over hos Futen?»

Han strammede Tømmerne, nikkede og lod dilte
af-gaarde.

Dilla, Det var, forsørge mig, Dilla!

Forsyne mig en hel Komedie! ... Kirsten Holst
vippende som en Skjære paa Trappen for at dække
Indgangen, Andreasen bukkende i Sneskavlen ... Gardinerne
tæt for der ovenpaa, og Mads Foss bagom i fuld Travlhed
med at fange Fluer___

Det var noget for Futen! Men først indom
Veiinspek-tøren.

Han smurte paa Hesten, blinkede og smilte, —
naturligvis sub rosa! ...

Det Ord Delirium førte for hans Sjæl med sig noget
afgjort komisk; dets blotte Nævnelse var uadskillelig
forbundet med en hel Hær af vittige, humoristiske
Forestillinger, der blot behøvede at anslaas for at flyve op
som en Fuglehær, naar der bankes i Baaden. Det havde
ogsaa sine Kjælenavne; — det, at én gik i «Dilla», lunt
fortalt, kunde virke som den rene Sprængbombe....

Stakkars Kirsten Holst, alene, som hun stod for
Bestyret, skulde ikke kunne sætte stor Dæmning for
Strømmen af alle dem, der nu efter Husfruens Død mere og
mere vilde prøve Fossegaards bekjendte Gjæstfrihed. Hun
vidste, at det ikke nyttede at tælle sine Fiender — bare
tage imod.

Kortspillet kunde gaa for Høitryk hele Natten udover,
medens Konjaken i Bollen forstærkedes, og Pointerne
sattes op til Tolvskillings og Marker.

Hun var overhovedet altid forberedt paa Overraskelser,
aldrig tryg — havde længst gjennem alle de otte, ni Aar,
hun havde været der, faat i Blodet, at det usandsynligste
her paa Fossegaard bare var det sandsynligste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free