Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Malstrøm
133
der og lurede og grundede. Men saa fik hun se, hvordan
det havde sig, — og da var det, de hørte Skriget nedover
alle Trapperne.
Ja saa forklarede Stina den samme Aften.
Dagen efter vidste hun imidlertid nøiagtig at berette
om, hvorledes hun havde fundet ham med Ryggen mod
Bjelken død af Slag ...
— Og idag havde der været Gravøl paa Borg, et
ordentligt Gravøl. Det vil sige sletikke noget overdaadigt flot,
hvor det bugnede af Retter og flommede med Yin,
saadan, som man forøvrigt ellers kunde ventet det i
Fosse-gaardsfamilien. Men tvertimod hellere et ordentligt i
Betydningen pent og passende, næsten henimod nøgternt.
Det var en stille, lavmælt, høitidelig Begravelse med
én for én Skaaler udbragte af Mads Foss for
Autoriteterne: Præsten og Sorenskriveren.
At gamle Foss saa noget medtaget bleg ud efter
Sygdommen, gjorde ham kun vakker og værdig; han rørte
næsten ikke ved det stærke mere end, saavidt Skaalerne
krævede.
Sønnen, Grossereren nede fra Kystbyen, takkede paa
sin Søsters Vegne i velvalgte Udtryk de mange udenbygds,
som havde vist Huset den Ære.
Noget, som havde tynget Luften, var ved fælles
Venners Konduite lykkeligt ryddet af veien. Bastian Borg
skulde begraves i indviet Jord! Der var endog
demon-strationsvis bestilt fra Hovedstaden et Jerngitter med
forgyldte Knopper.
Det var en officiel Hemmelighed, som man her stod
om, tause og velforseglede. Og hver, som vilde regne sig
i nogen Sammenhæng med «the upper» i Egnen, følte
Æren af at være med i dette Fossegaardsfamiliens
Priva-tissimum, og at han havde at bidrage sit til at kræmte og
støtte det.
Alle naturligvis — undtagen gamle Tolderen paa
Furu-sæt, som altid gik der med Luggen strittende op ad
Nakken og gren imod Strømmen. Han paastod uden Sky, at
det var Selvmord, og at Stina Stuepige — og flere end
hun! — var underkjøbt. Der nyttede intet Gitter om det,
for alle saa gjennem Sprinklerne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
