Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
’En Malstrøm
Formiddagen var grundig varm. Mellem Brandstigen
og Solvæggen udenfor summede og surrede Fluerne.
«Neimæn om jeg tror, at Brandstigen staar paa mere
end ét Ben her paa Gaarden; det andet er hare raadnet
væk,» — han plystrede.
«Siger sig selv det, saalænge den gamle ikke spenderer
Maling nogetsteds. Sprækkerne i Væggene gaber værre
og værre Aar for Aar ...
Kan Du huske, Marianne, da de malte Laaven, og vi
sminkede Dig med Rødmaling, Henrik og jeg. Saa længe
er det siden, der var nogen Malerkost her paa Fossegaard,
— bare fjorten Aar.»
Han reiste sig og slentrede plystrende indover Gulvet
med den ene Haandspids nede i Lommen paa den lange,
elegante Vest, hvori Guldkjæden hang som en kort,
vreden Tougstump.
«Nu har den stakkars Fodpude danset to Gange
henover Gulvet for Dig, Johnny!»
Marianne sad i Sofaen over et Fad Stikkelsbær, som
Jomfru Holst havde skaffet op fra Haven.
«Saa ikke mere... Jeg holdt sandt at sige paa at sparke
overende alle disse raadne Udhusbygningerne, — saadan
bare først til en Begyndelse, skjønner Du! — For den
Dag, jeg kommer paa Fossegaard, skal hele denne svære
Hætten af et Tag væk, — B jelkerne de duer... Og saa
en ordentlig øverste Etage med Altan, og moderne store
Vinduer over hele Huset, saa der kan blive Udsigt over
Fjorden, og det hele kan tage sig ud, saa der staar Nug
af det... Hvad? — mener Du ikke, Fossegaard skulde
ligge nok saa prægtigt deroppe mellem Træerne som den
gamle, kjendte Herregaard, naar de keg opover Landet
med Kikkerterne ude fra Dampskibene?»
«Hvidmalt med blanke blaa, hollandske Tagsten, Du!»
ivrede Marianne henført af Tanken.
«Og Gangen, det svære Skrumlet, deles — dobbelte
Døre, — varm Entré. — Betænk alting... alting!»
«Ogsaa Plads til det store svære Pengeskabet, som Du
maa ha’?» — spøgte hun.
«Det er jo det, jeg slider og arbeider og lægger mig i
Sælen for nu, for at faa alt op igjen! ... Men den gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
