Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Malstrøm
187
Aftens, lo Jomfru Holst med de hvide Tænder. Hun
lo altid, naar hun saa Henrik; det var ikke godt at
vide hvorfor; men hun syntes, han var saa morsom.
Han satte sig paa Kjøkkenbænken ved Siden af
Fisken.
«Hu ja! — py—h!–Hvad mener nu De om at
gifte sig, Kirsten?»
«Aa, at det kan være paatide for Dem nu.»
«Det mener ogsaa Gamlen!»
Hun lo høit; han saa ganske sved og betrykt ud,
saadan sagde han det.
«Ja men én faar da være lidt, hvad man kalder
forelsket ialfald først.»
«Aa det gaar nok i en Haandvending, tænker jeg.»
«Kan ta’ den Bøtten og slaa over Hodet og ned
Ryggen paa mig, om jeg er mere forlibt end Fisken der; den
er ikke for livlig. Hør nu Kirsten, De er grei! — Vilde
ikke De som et Fruentimmer synes, det var Snyderi, om
jeg kom og sagde, jeg var forelsket og tog Deres Ja til
det? — for danse forlibt og gjøre Pirouetter Aar ud og
Aar ind bagefter aarker ikke jeg! — Naa, hvad siger De?»
«Aa, fri som en retskaffen Mand. Det er saamæn ikke
saa let for en Pige at finde nogen, hun ser ordentlig til
Grunds i.»
«De mener, det er nok, at én er retskaffen?»
«Ja! De snød ialfald ikke hende, snød ikke hun Dem.»
«Bra’ og snil, mener nu De! — Men saa var det nu
ikke bare det, én lovede; det var henrykt, berust und
so weiter» ...
«Ser slet ikke saa mange af den Slags, der jeg er kjendt
om i Familierne!» vendte Karsten sig med et
Skuldertræk mod Skorstenen.
«Apropos, — en saadan gammel Karuds, Kirsten! ...
Det er dog mærkeligt, at Marianne kan sørge endda over
den gamle Skipperen. I min Tid havde hun dem i Garnet
baade unge og gamle og drev bare Spil med dem alle!
— og saa drog hun tilslut paa Land denne gamle Bastian.
Det viser sig dog, at det ikke netop er Kjærligheden» ...
Han sad med Hænderne i hverandre og dinglede med
Benene nedenfor Kjøkkenbænken, som han grundede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
