Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
En Malstrøm
det, kan Du vide, fordi jeg holder af Dig og vil, Du
skal ha Fred i dit Liv,» sagde hun og vendte sig for at
gaa fra ham.
«Marianne! — det blir vel sidste Gang, vi er sammen,
om vi ikke faar Klarhed og Opgjør nu, — og derfor
skal Du ikke ende dette Møde, før alt er sagt ud os
imellem!–Du har Skrupler — uovervindelige, mener
Du, — for ham, — som var din Mand — og gjorde Dig
rig; — andet godt har Du da ikke at takke ham for.
Eller kanske, fordi han tvang Dig til at tage sig ved at
skrue din Far? ... Naa vel? — saa er det jo bare at
kaste fra Dig alle disse Pengene, han har git Dig, og
Gaarden med,... og alt, hvad han har foræret Dig, lige til
den Fingerringen, Du gaar med der, som et Lænkeled,
han vil holde Dig fast med endnu efter at han er borte.
Kast det, kast det altsammen! — gi’ din Far det, din
Bror det, din Søster det, — kast hver Smide og Bite,
Du har at takke og huske ham for — væk! ... ud af dit
Eie og ud af din Erindring — og kom saa til mig, —»
han udbredte Armene... «Jeg tar Dig og klæ’r Dig og
kysser Dig og holder af Dig for det altsammen,
Marianne!» ...
Hun rystede blot paa Hodet og saa paa ham med Øine
underlig fugtig blanke; hun vidste for vel, at Veien ikke
var ryddet ved det.
«Saa! udbrød han mørk. «Engang havde Du ikke saa
mange Betænkeligheder, Marianne!»
«Snak ikke om det, Ferdinand!» hun saa ned og
til-føiede lidt efter: «Det har været stængt for os paa al
Vis ... Hvad havde det blevet til, — om — om han havde
levet...»
«Blevet til... blevet til — Skal vi nu ogsaa svare for,
hvad det kunde ble’t, — det er at gaa langt ind i
Skruplerne, Marianne! ...At jeg drog Dig ned paa Knæet, —
jeg har altsaa rent ud dræbt mig ved det Kys? ...
«Der blev en anden virkelig dræbt ved det!» —
hviskede hun neppe hørligt — «husk, husk det...»
«Aah, — saadan uberegneligt! ... at han kom til at
se det. — Og saa ... Vil Du virkelig som forstandigt
Menneske tage det hele Ansvar paa Dig for det?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
