Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Malstrøm
253
ligt. De sprællede sig rent magre, saa de sattes tilbage i
Væksten og kunde tages hobevis i Haaven, blinde og yre,
som de sprættede om der i Solskinnet.
Men de gamle kunde nu engang ikke forsone sig med
al denne Dagglans, som gav dem Øiensygdom. De søgte
helst ind i stille Huller, der havde lunet deres Fred nu
i saamange Aar og hyggede sig med at tænke paa
Vinteren igjen.
Deres besindig prøvende Sind opdagede dog
efterhaanden, at der lod sig opnaa en vis behagelig Følelse af
Varme og Velbehag ved at nærme sig Solskjæret i
passende Afstand; — og lidt efter lidt saas flere og flere
at glide magelig og besindig rørende Spolen med sin
egen Skygge under sig op i de lysere, solfyldte, varmende
Vandlag. — Og Aar for Aar vænnede de sig høiere op,
— om de end ogsaa mangen Gang maatte sige sig, at
Vinteren ogsaa kan være en god, rolig Tid for en gammel
Karuds! ...
Der var nu helt nyt Maskineri i Fossegaardsmøllen...
— Henrik havde egentlig kun gjort to forstandige Ting
i sit Liv, sagde han; den ene var, da han kjøbte
Bjølstad-myren, den anden, da han fri’de til Kirsten. De to var
enige i Hovedsagen: — at to og to var akkurat fire baade
hjemme og paa Bruget, og at én ikke kunde trække mere
end akkurat to fra to uden at tage fra nogen anden...
Det var nu engang Greien i denne Verden.
Forresten lod ogsaa hun til at være aargangs... der
var nu kommet tre Fosser i Huset paa tre Aar!
Naar Malstrømmen har trukket Seileren under, stiger
lidt efter lidt Stumper og Levninger op igjen, knuste
og knækkede og ramponerede, eftersom de er stærke til
... Der er ogsaa de massive Støtter og Egeb jelker, som
kan due paany; — men i Johnny Foss sad der ikke noget
af den Slags Jernmalm!
Aarene var gaat, — Foss & Komp.s Konkurs halv
glemt; Meningerne igjen kommet i Ballance. Der var
ialfald ingen, som længere kunde huske, at han var noget
Uhyre, ja som ikke vilde smile, om noget saadant var
blevet paastaaet om «Lorden».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
