Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Maisa Jons
ende ved Døren, til Malermesteren sa’, de fik være saa
snille at sidde ned saalænge og ta en Akeviter, til der
kom nogen flere: han vilde ikke gjøre Lys i Værkstedet
saa tidlig. En maatte tænke paa, at de skulde vare.
Nu, Tomteformanden vel havde faat Konen bort fra det
altid iltrere og farligere Krigshumør mod Enkemadamen
henne i Slagbænken og over paa at passe Jensine, sad han
lun og tryg med den lyserøde Bustekrans under Hagen
og nød betænkt et Glas 01, som han holdt paa Knæet,
medens han udstødte Røgskodder og snakkede og
hyggede sig med Dørum og Skomageren.
«Kan Di ikke faa op lidt paa Dørnane da!» brød det
med ét løs henne fra Slagbænken, — «jeg synes, vi retnaa
stekes her jeg;» — Madam Rasmussen var biet rent
utaalmodig og tydede det med en Røst, der var alt andet
end den blide ved Kaffeen.
«Ja, der har Di Figuren der,» sa Madam Andersen, —
«der har Di den, Maisa. Jeg har nu set lidt paa, hvad de
har tatt sig for hele Tiden jeg, og jamæn er jeg glad, jeg
slap vel ud af Sofaen; — det er nu den tredie Ølflaske,
de har faat fat i der paa Bordet, de bytter saa lurt, og
Akevitslumperne er ogsaa gaat med.»
Malermesteren var tunghør og trøg med at aabne Døren.
Der stod alt endel udenfor i Sneveien og ventede, som
han havde ondt for at bede ind, og nødig vilde han tænde
op paa Værkstedet fortidlig.
«Aa javist blir det noget varmt nu,» mente
Tomteformanden; han tørkede Ansigtet med Haandbagen.
«Neivist er det ikke, Andersen!» protesterede det hvast
fra hans Kones Kant; — «vi véd vel ogsaa saapas
Folkeskik, at vi ikke tiltar os at raade i fremmed Hus.»
«Blir det noget med Dørnane?» lød det i
Kommandobas fra Slagbænken; Enkemadamen gjorde Mine til at
reise paa sig.
Nu lukkede Malermesteren op Døren og gik ud for at
tænde i Værkstedet.
Kulden strømmede ind som en Taagerim–det var
lettende friskt, — og derude i Maaneskinnet skimtede
Maisa Elling og andre, som hun vidste, skulde komme;
det saa ud til at være en hel Flok — rigtig en ordentlig
Moro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
