Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maisa Jons
183
«Jeg trode nu ikke, vi var kommet didhen jeg, hvor de
kaldte Tjenestepiger for kjendte Folk!» Madam
Rasmussen raabte overlydt Døttrene ud af Dansen ... «Thea! —
Larsine, siger jeg ...»
«Hun vil gaa,» kom Madam Jørstad befippet hen.
«By hende bare Punsch, Mor.» Malermesteren
slumpede Ekstrakt i vældigt Maal i et Ølglas; — han vidste
nok, hvad der var paafærde i Humøret; det var ulovlig
tyndt det Skvalet, han havde ladet sin Kone by over til
Madamerne.
Tilla og Maren feiede alt med hver sin Danser i fuld
drivende Fart, medens de stødte an og tørnede paa i det
trange Farvand paa Gulvet. Men de havde noget at
indhente, og, ret som det var, aabenbåredes et Par grove
Uldstrømpelægger over de snevaade skjævede Støvler.
Gamle Dørum harkede og spyttede gjennem
Tobaksrøgen; der var nogetslags anstrængende Støv, de trampede
frem her paa Malerværkstedet, og som la sig paa Brystet
–uh — uh — uh — uh —. Han vendte sig om til
Glasset i Vinduskarmen og tog sig en liden Slurk at skylle
Halsen med.
Ind af den halvaabne Dør stod Damp ude fra Kulden,
og ved Dørstokken bredte sig mere og mere en sort Flæk
efter Snevæden af alle dem, som gik ind og ud.
Flasken vankede nok ganske spendabel derude mellem
Svenderne; de kom saa røde og lystige ind igjen. Og
Pigerne fik de med sig og lurte Punsch i dem.
«Aa nei Tak, — slip mig Di bare, — nei, siger jeg, det
nytter ikke at dra i mig, jeg holder mig til det, jeg faar
herinde jeg...» Jensine likte ikke den Kommersen
derude i Døren.
Der kom Johannesen hos Sundby, den lyshaarede
Bu-tiksfyr. Han blev modtaget og trakteret særskilt af
Malermesteren; og det varede ikke længe, før han var paa
Gulvet med Tomteformandens Datter.
Plik, plik, plik, — der kneppede det bare paa Violinen;
den holdt op midt i Dansen.
Der stod de.
«Det er Sjøberg, som vil ha Punsch.»
«En faar smøre Maskinen,» kom Vittigheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
