Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Maisa Jons
Han fik nok sende den over en anden Gang igjen —
og be lige høflig. — Aa du Verden, for en Skøier! ...
Hun rystede og vrængte Frakken; der var mangeslags
Rusk og Tobak at faa ud af den.
Hun holdt paa udover Kvælden ved den lille
Parafinlampe og sprættede af og syde i Foerstykker.
Det kjendtes da, at han røgte; — hun sad og nød
Tobakslugten... Læse og skrive og ryge, saa gik det vel
hele Dagen.
Ja den, som havde havt lidt fin Fløiel nu til Kraven.
— Ovidia Kainæs vilde nok set mig paa Fingrene, havde
hun tænkt, jeg havde den Lysten! — Og Gaffelen i
Frikasseen, lo hun. Det er nok i en Frikassé altsammen
dernede — Fina og hele Stellet...
Hun spekulerede endel betænkt paa at gaa ned nu, før
Madam Dørum lagde sig, og faa laant Strygejernet for at
dampe den op lidt ogsaa —
Hun vidste, det stod der saa rustent; — men —
Hun satte op Døren ud til Loftet for at lyse sig og
skyndte sig ned ...
Jo da, der var ikke noget iveien, Madamen skulde
straks skure af Jernet; hun var rent hidsig paa, at han
skulde faa Frakken sin istand, hun ogsaa —
Medens Madamen pudsede Jernet, la Maisa sig lidt
ind i Vinduskarmen; — én kunde saavidt se hen i det
ene Hjørnevinduet hans derover...
Der var Lys bag Rullegardinet... Og der viste sig et
Øieblik som en flygtig Stribe paa Gardinet og Skinnet
af en Skygge, der gled. Hun gjættede paa, at det kunde
være Kielsberg, som reiste sig for at stoppe Piben —
«Det er rigtig snilt af Dem, at De gjør Dem al den
Umagen, Maisa,» — sa Madamen, da hun leverede
Strygejernet; — «men saa er han nu vist ikke af dem, som er
kneben med Betalingen.»–
— Maisa lagde i Ovnen til Bolten; — hun var alt
færdig med Knaphullerne og Lommerne og havde bare
endel paa Foret igjen.
Der lyste som et Smil imellem, — han sad virkelig
hjemme derover i hele Kvæld nu, fordi hun havde budt
sig til med Frakken igaar... og ikke kom han i Theatret
heller...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
