- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VIII Bind. Et samliv. Maisa Jons. /
294

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

294

Maisa Jons

om det overalt; — og, var det ikke det, at hun forstod
saa omframt godt, — det kunde hun nok selv sige, —
at gjøre noget ud af et Plag og vende og snu og stelle
med det i en trængende Familie, saa skulde der ikke biet
meget til Mad og Logis og noget i Ovnen for hende og
Jensine, — og saa til Støvler, saa haardt de trængtes for
at berge sig i Væden.

Nei, — naa skulde én set det ogsaa! —

— «Haand ... Haand-Symaskiner paa Afbetaling!» læste
Mor Jensen op lidt besværlig; Overskriften paa
Avertissementet stod der med store, fede Bogstaver.

Maisa stansede lidt i Syningen og blev opmærksom.

— «mod en første Indbetaling af en Trediedel.»

«Ja da ja, — hm» ... Hun gav sig til at sy igjen —

«Vi kunde faa seksten Kroner for Dragkisten vor, véd

Du, Mor!» udbrød Jensine ivrig; hun skjønte ogsaa, hvad
det stod paa.

Maisa saa studsende og tvilsom hen paa den store
Dragkiste med Skufferne, som altid havde fulgt hende
gjennem Livet, — og som hun havde draget saa paa, naar
hun skulde flytte... Kunde den nu kanske skaffe hende
en Symaskine saa? — Seksten Kroner___

«Mor, vi har næsten ingenting i den,» drev Jensine
paa — «andet end noget Rask og saa de Kopperne og
Tøiet i den svære Underskuffen.»

Den havde engang været nyttet til Seng for Maisa af
hendes Mor, naar den blev udtrukket, havde hun
fortalt, — og Jensine var ogsaa ble’t lagt i den–Det

var saa underlig, om den Dragkisten ogsaa skulde
afsted ... Men saa havde hun en Haandsymaskine!

... «Og saa kunde vi ta Søm op til os, Jensine! baade
her fra Arbeiderboligen og andetsteds» ...

«Det skulde bli sligt Leven saa — Tænk, bare at dreie,
Mor!»

«Aa—aa, — det blev nok ikke bare det, men —»

«Det var bare at plukke sammen noget at faa hjem at
sy,» mente Jensine.

«Jeg vil ud til Andersen imorgentidlig og høre om
Dragkisten. For, — havde jeg Maskinen i Huset imorgen,
saa–Aa nei, om jeg egentlig behøvede at stridsy

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/8/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free