Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI FAAR HENDE d
Ingen sa noget. — Aa saa slille de gik — bare
en liten knirk i trappen for hvert trin — da de listet
sig opover.
Ganske sagte lukket far op døren til barneværel-
set — de holdt pusten og gik med hænderne for
munden, saa ræd var de for at forstyrre mor.
»Kom hit da — se her er hun,< hvisket far.
Hys, hys! Der laa Lillemor i vuggen saa rund
og rød som en liten rosenknop.
Det lyste av fryd og smil i de trætte, bleke smaa
ansiglene — de hvisket og tisket i undertrykt glæde —
alle maatte stikke næsen helt ned i vuggen og snuse
paa det lille silkebløte ansigtet — men Lillemor rørte
ikke en finger — hun tok det med ro og lot sig ikke
forstyrre.
»Hu er or’ntlig,< sa Lillegut. »Jamen er a ikke
or’ntlig!« Han straalte.
»La dem komme ind til mig — hare et øieblik<
— hørtes mors stemme fra sideværelset.
»Kom og kys mig alle sammen — jeg maa se dere
— det gjør ingenting.«
Og de kom — paa taa — aa, saa umaadelig paa
faa, at de bare av den grund holdt paa at ramle over-
ende — bleke og straalende med andagt i øinene —
kysset mors hvite hænder — saa at far hadde taarer
i øinene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
