Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAAR VI FAAR FREMMEDE Gil
Hun er makeløs, det gryn,< sa Pylle — »hvilke
haandbevægelser — hvilken mimik! Hun er født til
at holde foredrag, det kan man da se. Hvor gam-
mel er hun?
sJa, la mig nu ses sa mor og begyndte at
regne efter — »sandelig er hun ikke vel halvandet
aar!
Det er umulig, du husker feil — hun maa da
mindst være tre — hun ser jo ut som hun for-
staar alt!«
Ingen vilde tro at Mollemø ikke var ældre naar
hun gik trappen helt op til kvisten alene eller tok sig
en spasertur nedover jordet til sjøen — ogsaa alene —
lukket grinden op og igjen — klarte grøften og de
store stenene nede i fjæren med en viss elegance —
og uten spor av hjælp.
Naar hun saa var kommet saa langt at vandet
begyndte at sive ind i de smaa støvlene hendes, ropte
hun hare:
»Se, sel
Jo da, vi saa nok — saa at hun var høit og lavt
— allesteds fremme og allesteds velkommen.
Men imellem saa vi det ikke — for det var saa
meget al se efter den sommeren, at Mollemø maatte
stelle sig selv. Det var kanske derfor hun blev saa
selvhjulpen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
