Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 VI FLYTTER
landjorden, og hvor mor ikke skal være saa ræd for
at han aldrig mere kommer igjen?
Det vilde Mollemø svært gjerne
aldrig hadde følt noget til stormen og kulden i de
lange vintrene. Visste ikke engang hvad det var —
endskjønt hun
men far og mor de visste det. Og smaapikerne og
Lillegut de visste det ogsaa — naar flagstangen stod og
danset paa taket som om vi var ombord paa et skib
i sjøgang — naar det pep og skrek rundt husvæggene
og de alle sammen blev baaret ind i sengene til far
og mor om natten for ikke at fryse fordærvet. Jo
da — de husket det alt.
For naar det er fire graders kulde inde paa sove-
værelset om natten, og en ikke tør fyre i ovnen for
stormen, da er det jo ikke noget videre hyggelig hver-
ken for store eller smaa.
Vi trængte solskin og mennesker nu.
Reise. Flytte. Bryte op. Pakke ind.
Tænk at begynde og rive ned alt det som vi hadde
bygd op og hadde saa kjært heroppe.
Det var likesom jorden begyndte at løsne om
vi følte hvor fast vi var vokset
hjerterøtterne vore
til det altsammen.
Den natten da mor gik sin sidste runde i huset
for at se om alt var flukket og slukket, blev hun
staaende længe i gangdøren og se utover. Fjorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
