Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jim begyndte ojensynligt at vakle.
„E n hvid G ranit, J im , og det en ordentlig stor T a m p."
„U h, det var ellers en dejlig M arm or, den der.
M en Massa Tom , mig vcere saa gruelig bange for gamle
M is s is ."
Dog J im var kun et Menneske — Fristelsen var
ham for stor. Han satte Spanden fra sig og tog den
lokkende G ranit. I nceste M in u t soer han som en Raket
ned ad Gaden, med Spanden dinglende bagud, medens
Tom saaes at hvidte, som om det gjaldt Livet, og Tanten,
der havde vist sig aldeles uventet, var i Fcerd med atter at
begive sig ind i Huset med sin Tosset i Haanden og
T riu m f i Hjertet.
Dog, Toms Iv e r holdt ikke ret lcenge ud. Han
begyndte at spekulere paa, hvormange Lojer han havde
udtcenkt sig til denne D ag, og Sorgerne svntes end yderligere
at ville foroges. N u vilde det vist ikke vare ret lcenge,
inden alle Drengene, som havde Frihed, kom ud for at
more sig paa alle mulige M aader; hvor de da vilde gjore
N ar ad ham, der stod der og maatte arbejde — den
blotte Tanke om denne Tort brcendte som I ld i hans
Sjcel.
Han fik alt sit verdslige Gods og alle sine Skatte
op af Lommen og undersogte dem noje — Stum per af
Legetoj, Marmorkugler og lignende T o je ri, tilstrækkeligt
maaske til at faae En eller anden til at bytte Arbejde med
sig, men langtfra nok til at erhverve sig blot en halv Times
fuldstcrndig Frihed. Derfor lod han atter modlos sine
Ejendele glide tilbage i Lommerne og opgav Haabet om
at kunne bestikke sine Kammerater. I denne fortvivlede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
