Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
der skal udtrykkes, og den Form, hvori den er bleven
udtrykt, og jo mere alvorligt Digtet skal være,
desto stærkere bliver denne komiske Virkning.
Intetsteds fremtræder den som Følge heraf saa tydelig
som i Sørgedigtene, der jo skal være prægede af
det dybeste Alvor, og det er derfor denne Genre,
der leverer de mest slaaende og paa samme Tid de
mest latterlige Beviser for’ den Paastand, at de dybere
Følelser endnu ikke var komne tilorde i Datidens
Literatur. Den nysnævnte Samling af Sørgedigte
over Kristian den 6te er en ren Guldgrube i denne
Henseende, og jeg er overbevist om, at jeg skulde
holde Læserens Lattermuskler i en langvarig
Bevægelse blot ved at citere dette ærværdige Skrift.
Man læse blot som en liden Smagebid denne
storartede Apostrofe til «Øyne-Kilderne»:
Brister ud i Øyne-Kilder!
Da ej’ Demning demne kan
Eders Vandløb, der fremtriller
For saa stor en Kongemand.
eller følgende Strofe af et Digt, som en af de
sørgende Poeter lader Danmark tilraabe Norge:
Hyler, græder, klager saare,
Flyder hen i salte Taare,
Norske Qvinder! norske Mænd!
Norske Fjelde! smelter hen,
Revner, sprækker, brister, springer
Af det Echo, jeg jer bringer,
Falder! ach, hvor kan I staa,
Da jer Konge falde maa?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
