Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Øje rundt om sig. Skabningen var Skaberens
Skygge, sagde man, den aabenbarede lians Visdom
og Almagt paa en saa haandgribelig Maade, at man
maatte være dum for at kunne tvivle længere.
I vore Dage studser man ved denne Lære og
finder det besynderligt, at Betragtningen af Naturen
kunde spille en saa vigtig Bolle i Tidens religiøse
Bevidsthed; thi Naturvidenskabernes storartede
Udvikling i dette Aarhundrede har bevirket, at en
nærmere Betragtning af Naturen i de fleste Tilfælde
ikke fører til. men fra den religiøse Opfatning.
Men i hin Tid var jo Naturvidenskaben endnu i sin
Barndom; Kemien, dens mest fundamentale Del,
existerede jo endnu ikke, Fysiologien som Følge
deraf heller ikke, ligesaa lidt som den komparative
Anatomi, (reologien o. s. v. Naturen var endnu
en lukket Bog, hvis Indhold man ikke forstod at
t3rde. Kundskaben var da endnu ikke saa stor, at
der ikke fandtes Plads for Fantasien; denne havde
tvertimod det videste Spillerum, og den forøvrig
saa nøgterne, ja prosaiske Tid hengav sig
fuldstændig til den i sin Betragtning af Naturen. Vil
man faa et Begreb om, hvor vidt disse Fantasterier
kunde gaa, behøver man blot at læse det lille Stykke,
som Tullin har skrevet under Titelen «Microscopia».*
Han taler her om det bankende Hjerte i «et af de
smaa Dyr, som findes i det blaa paa en Blomst,»
* III, 44—49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
