Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•186
alt fordredes, at man var «norsk». Dette var den
første Forudsætning-, men det var ogsaa den sidste,
thi det var den eneste. Derfor var der aldeles
ingen Tvivl om, at den «norske Odelsbonde var»
sin Herskerplads fuldstændig voxen, han var jo
«norsk» og
„–-— i dette Ord
Er al den Dyd, du kræves for" („Folkebl.").
Man sagde «Dyd», men man mente ogsaa
Dygtighed; thi Hævdelsen af den frie norske Odelsbonde
vilde i Grunden ikke sige andet end Hævdelsen af
den uovertræffelige TJrnorskhed, Rousseaus Ideal,
«den uovertræffelige Natur» i romantisk - national
Belysning.
Til den «frie norske Odelsbonde» knyttede
man da alt, som man ansaa for godt, ædelt og
stort. Begejstringen for «de kraftfulde,
vadniels-koftede Nordboer» (som «Folkebladet» udtrykte sig)
var grændseløs.
Det første og vigtigste Træk til «Odelsbondens»
Karakteristik var — hans Dragt og Levemaade.
De dannede den kraftigste og mest positive Protest
mod alt fremmed; Odelsbonden vilde intet have at
skaffe med dette, selv ikke i de allerubetydeligste
Ting; derfor var han klædt paa norsk fra Top til
Taa, og han spiste og drak kun norske Sager
undtagen 17de Maj, da han engang imellem lik Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
