Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
frem af Mørket steg Tinderne af ældgamle, berømte
Stæder, —- jeg vovede endnu ikke at give dem Navn.
Det underfulde Syn forsvandt med Farvespillet, med
Tonerne, som havde fremloklet det. Men hvad der
stod tilbage, hvad der endnu staaer tilbage i min Sjæl
af denne uforglemmelige Morgen og Aften, er Følelsen
af indre, usvækket Kraft og Sundhed, samt Anelsen om
et større Maal for min Reise, end jeg selv havde gi-
vet den.
Jeg var atter fri efter nogle mørke, urolige Aar,
fri, ikke af egenmægtig Handling, men løst af Guds
mægtige Haand. Jeg havde for mig en ubestemt Tid
til i Frihed og Fred at offre mig for Spørgsmaal og
Forskninger, der længe havde soresvævet mig. Nu, jeg
skal leve for disse, søge at bemægtige mig mine halve
Tanker, det endnu blot halvt for mig opgaaede Lys,
og see, om de kunne føre mig til noget Heelt. Gid
Sandhedens Aand, som jeg ene vil følge, maae lede
mig hvorledes og hvorhen den vil! —
Saaledes sagde jeg til mig selv og dæmpede mine
oprørte Følelser med et Glas Vanilleiis — den var
fortræffelig ——, som jeg nød, siddende paa en— Steen-
mur under Træerne. Solen gik ned, den santastiske
Skhleg iblandt Alperne døde hen, Musiken ophørte,
de faa Spadserende paa Terrassen forlod den parviis
«eller i Grupper, og ene, men lykkelig gik jeg i Aften-
skumringen tilbage til Bern. »Ene er jeg, ei alene!«
Men Oberlandets Titaner havde virket altfor mæg-
tig paa mig til at jeg saaledes uden videre skulde kunne
vende dem Ryggen. Nei, jeg maatte see dem nærmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
