Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Væsen og Menneskets Maal. De asiatiske Læresætninger
optoges ikke, førend man blev tvungen dertil af
Tankens Love eller Tingenes Sammenhæng Og
saaledes see vi mere end een asiatisk Lærdom leve op
igjen paa Europas Jord. Saaledes f. Ex. Læren om
Sjælevandringen, der optages as Plato og faaer en
fornuftigere Form. Men den lyksalige Kyst, hvortil de
rensede Sjæle tilsidst skulde komme fra Acherons Bølge,
forekommer mig ikke klarere i den guddommelige Platos
Lære end i Zoroasters eller Buddhasz og det helleniske
Snille, der var mægtigt til at meisle skjønne Gudestøtter
og skjønne Gravmonumenter, formaaede ikke at vælte
Stenen fra Gravens Dør.
Naar hos Asiens Folk de høieste Guder synes altfor
fjerne fra Mennesket, saa synes de os hos Hellenerne
næsten at være altfor nær, idetmindste altfor familiaire.
De·"boe iblandt Mennesker, slaaes med dem, om dem
eller for dem, ere i Alt lige med dem, undertiden
lidt ringere end de Bedste ——— og iblandt alle de Guder,
hvormed Hellenernes Fantasi har besolket Verden, er
der ikke een, som er god. Sokrates, den fortræffelige
Sokrates , anede den høieste Sandhed, men ikke den
høieste Gud. Og Platos Gudsideal vedblev at være
upopulairt og uopnaaeligt ligesom hans Jdealstat. Menne-
skets Liv fik i Hellas’s Stater et høiere Maal end den
individuelle Fuldendelse, thi Statens Ære skulde være
Borgerens Maal. Men den helleniske Stat selv kjender
intet høiere Maal end dens egen ·Ære , vunden —-
ligemeget hvordan.
Vi, Grækernes Efterkommere og Disciple, see sæd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
