Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Antilibanons Bjergstrækninger i Nord dvæler Øiet med
Velbehag. Efter at være kommen over et Par glatte,
farlige Bjerge ikke langt fra Nazareth, faaer man en
god og jevn Gangsti. Veien gaaer nu bestandig nedad,
og Luftens Hede tiltager, efterhaanden som man stiger
ned imod Jordans Dal, og Sværme af smaa Fluer,
der som en Sandregn uafbrudt slaae imod Ansigtet,
trænge ind i Øine, Næse ogØren og «gjøre Reisen
utaalelig. Heldigviis var der dog denne Dag mange
Skyer paa Himlen, og af og til stænkede Regnen; det
var et meget usædvanligt Veir paa denne Aarstid og
sor mig en sand Velgjerning. Lidt efter lidt bliver Egnen
aldeles skovløs, paa de nøgne Bakker og Sletter er der
næsten kun Torne og Tidsler samt et stivt, stikkende
Græs, men Tidslerne have ofte smukke Blomster. Af
Boliger sees ingen og heller ingen Dyr; man møder
vikke Mennesker, Egnen er en udbrcendt Ørken. Men
i det Fjerne foran mig seer jeg eu høi Bjergstrækning,
der er omgiven af en taaget Luftkreds: et oplivende
Syn, der siger mig, at jeg nærmer mig til Jordans
Dal og Genesareths Sø. Men endnu længe rider
jeg over asfvedne Marker i en hed, kvælende Luft.
Jeg kan ikke beskrive det Indtryk, jeg følte, da de
gule Bakker paa een Gang som ved et Trylleslag
aabnede sig og lod mig see en klar, blaa Sø, der laae
dybt nede imellem runde Bjerge. Det var Gene-
sareths Sø, og Blikket trængte derned med usigelig
Forfristuing og Glæde Det forekom mig, at jeg al-
drig havde seet nogen Sø saa himmelsk blaa. Men
jeg havde heller aldrig seet nogen i en saadan Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
