Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Ægypternes Livssyn. Stjernetydning i Ægypten.
i de Dødes Rige og tager Plads i Solens Baad. Er end
Farten besværlig i Underverdenen med mange Farer
og Kampe, der naaes dog en Gang t’rem til Lysets
Morgen. At „de Dødes Stad" ved Memphis og ved
Theben laa i Bjergene mod Vest, havde derfor
sindbilledlig Betydning, det var Solnedgangens Land.
Overfarten over Nilen betegnede Overfarten til et Hinsidigt.
Men Farten gik ad hemmelighedsfulde Veje videre med
Solen, med Gud.
Det ægyptiske Syn paa Tilværelsen afrundede sig
saaledes til en glad Tillidsfuldhed, parret med en
hærdet Fornemmelse af, at bratte Omslag, svære Tider,
hørte nu en Gang til. Livssyn og Mindesmærker
svarede til hinanden. Slank som en Obelisk, regelret og
fastfodet som en Pyramide, med Hang til ensformig
Gentagelse som Billederne derpaa, ragede denne
Forklaring op, badet i Sollys, kantet og stiv. Det er lige
betegnende for den, at det Højeste her naaede til at
nære Forsorg for Alverden, og at det dog kunde
tænkes spærret inde i en Tyrs Skikkelse.
Udødeligbeds-troen omfattede ikke blot Sjælen, men fastholdt
Legemet med.
Med dette Livssyn tørnede Stjernetydningen
sammen, da den fra Babylonien trængte syd paa. At der
meget tidligt har fundet livlig Forbindelse og aandelig
Udvexling Sted mellem Ægypten og Babylon er
utvivlsomt. Den tidligere omtalte babyloniske Tilbøjelighed
til at samle Guderne tre og tre til Enheder var
saaledes vistnok et Udslag af ægyptisk Paavirkning. Men
paa hvilket Tidspunkt Stjernetydningen er naaet til
Ægypten, vides ikke med Sikkerhed. Hvor grundigt
den imidlertid her satte sig fast, fremgaaer af, at en
senere Historieskriver omtrent 200 Aar efter Kr. F.,
Dio Cassius, for Alvor kunde paastaae: „Den Skik at
kalde Dagene efter de syv Planeter er først opstaaet
hos Ægypterne og har herfra for ikke længe siden
bredt sig til alle andre Folk, især Romerne." 1 At
Ægypterne saaledes antoges for Opfinderne, er et Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
