- Project Runeberg -  Livsbelysning /
136

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136

Gud ofrer sin Son til Sone for det Onde.

heds Indre maatte bestandigt tone den bitreste
Selvanklage, Skaberen maatte pines af Skrigene fra Helvede,
den guddommelige Kærlighed selv brænde ud i Smerte,
saalænge blot en Eneste endnu kunde sige: min Gud,
min Gud, hvi har du forladt mig!

Naar Kærligheden var udbrændt, hang paa Korsets
Stillads kun forkullede, udbrændte Fortids-Rester tilbage,
saaledes den ældgamle, raa Forestilling om en Hævnens
Gud, der, da han ikke kunde faa Ram paa sin
Modstander, Djævelen, dræbte sin egen Søn, for at.
Retfærdigheden skulde skee Fyldest. Oldtidens Udvikling
var hermed gaaet i Knude. Den var endt, hvor den
var begyndt, med Menneskeoffer til Mørkets Magter, og
denne Gang var det Gud selv, der ofrede sin
menneske-blevne Søn til Sone for det Onde.

Her syntes ingen Udvej aaben. Thi enten var
Gud almægtig, og saa var der ingen Djævel. Eller
ogsaa var der en Djævel, men saa var Gud ikke
almægtig. — Og Dag og Nat afløste uafbrudt hinanden,
uden at give Svar. Lysets Gud forblev sammenkoblet
med Mørkets.

Forgæves søgte fromme Mennesker at komme Gud
til Hjælp ved at erklære hele Verden for et Intet, et
Skin, der kun opretholdtes ved Guds bestandigt
gentagne Skaber-Bliv. Den sunde Fornuft saae Sagen
klarere: Af Verdenshallens tre Bestanddele havde Gud
fremdeles kun den ene, Himmelloftet, inde. Djævelen
havde hele Stuen og Kælderen, Helvede, inde, og det
var ikke lykkedes Gud ved at sende sin Søn til Jorden
at opnaae nogen nævneværdig Forandring i denne
Magtfordeling. Hvormeget Gud gennem Stjernernes Gang
formaaede at udrette paa Jorden, fik staae hen. Men
vilde han gøre sin Vilje for Alvor gældende hernede,
var han henvist til det sidste og eneste Middel: at
stikke lid paa og brænde hele Verden af for herved
muligvis at indebrænde sin Modstander.

Alle disse Tanker, der paa forskellig Vis maatte
sysselsætte de Enkelte, stivnede og frøs fast som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free