- Project Runeberg -  Kavkasus : Rejseminder og Skildringer /
34

(1891) [MARC] Author: Olaf Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34
Skindlapper ; men til vor Forbavselse rev Robert Peters
et Stykke af det formentlige Skind, viklede det omkring
et af Kødstykkerne og fortærede det tillige med Kødet.
Hvad vi havde taget for Skind, viste sig at være Brød,
der saaledes paa en Maade tjente som Gaffel og Serviet
paa een Gang for bag efter at blive spist.
I meget let Kostume og bag nedrullede Jalousier til
bragte vi den hede Middagstid, hvor alt Liv er som ud
slukt, med at skrive Breve hjem til Danmark. Om Etter
middagen vare vi igen sammen med Robert Peters, der
om Aftenen vilde indføre os som Gæster i den armeniske
Klub.
Dette opnaaede jeg imidlertid ikke, da jeg forinden
fik et pludseligt og heftigt Anfald af den kavkasiske Feber
og maatte køres hjem til Hotellet og gaa i Seng, hvor
efter de andre tog af Sted.
I de første Par Timer havde jeg temmelig stærk Feber
og laa og fantaserede i min Ensomhed. Skodderne vare
lukkede til, saa der var helt mørkt i Værelset, da Tjeneren
førte en Mand ind til mig, hvoretter han selv bortfjernede
sig. Jeg tænkte først, det var en Læge, Robert Peters
havde sendt op til mig, men da han blev staaende henne
ved Døren og mumlede noget, jeg ikke kunde forståa,
opgav jeg denne Tanke. Jeg kunde heller ikke tænke
mig, at Tjeneren havde vist en Tigger ind til mig, og
derfor blev det mig en fuldstændig Gaade, hvad i al Verden
Manden vilde!
Foreløbig tiltalte han mig paa Russisk, Armenisk og
Persisk, men det blev jeg jo ikke meget klogere af. Egent
lig forekom Situationen mig temmelig fortvivlet. Men
endelig spurgte han: nParlez vous fran^ais, monsieur?"
Henrykt over endelig at høre noget, jeg forstod, og
for at opmuntre ham til at fortsætte i samme Sprog, ud
brød jeg: «Oui, oui, parfaitement!"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lokavkas/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free