Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
at være bleven forfulgt i Masendarån flygtede hun til Baku,
hvor hun kort efter døde.
Hver Fredag er Vejen ud til den lille, smukke Moske,
hvor hun ligger begravet, sort af Pilegrimme, af hvilke en
Mængde komme langvejsfra, da ingen kan valfarte til
Kerbela og faa Titten Kerbelai, førend han har besøgt
Bibi-beibat. Det er ogsaa enhver rettroende Schiits højeste
Ønske at blive begravet der, hvorfor Kirkegaarden er
ualmindelig stor.
Men Bibi-beibat betragtes ikke som det sidste Hvilested.
Naar tre Aar ere gaaede, er det en hellig Pligt for
den afdødes nærmeste Slægtninge at grave Liget op og
omhyggeligt rense Knoglerne, der da blive pakkede i en
lille Kasse og stillede ind i et Ligkapel, til de kunne komme
med Ligkaravanen til Kerbela og definitivt stedes til Hvile
ved den hellige Husseins Side.
En Dag tog Petersen, en svensk Boremester ved Navn
Petterson og jeg ud til Bibi-beibat.
Paa Vejen passerede vi flere hellige Tiggere, hvem det
aldrig kunde falde ind — i det mindste saa længe nogen
saa paa det — at modtage en Gave af saa vantro Hænder
som vore.
Ved Indtrædelsen i Byen mødte vi en Tatar, der mod
tog os med den sædvanlige Hilsen i denne Egn: „Allah
saklån!"*), og ham bad vi da om Tilladelse til at besøge
Moskeen. Som vantro kunde vi imidlertid ikke faa Lov
hertil; men da han mente, vi maatte være trætte efter den
varme og anstrengende Vandring, indbød han os til at
følge med til hans Hjem, for at vi under hans Tag kunde
hvile og vederkvæge os.
Med Tak tog vi imod Indbydelsen, og efter at have
*) Allah beskytte (Dig)!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
