Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterløn.
3
Denne elegante Salon, der nu var saa lys og straalende,
saa for nogle Dage siden ganske anderledes ud.
Den gjorde Tjeneste som Sygeværelse; thi den var
saa stor og luftig.
Man havde flyttet en Seng ind i det ene Hjørne, og i
denne Seng havde ligget den Kvinde, han havde elsket
høiest i Verden: hans Moder.
I ugevis havde han opholdt sig derinde.
Det ene Øieblik havde han siddet henne ved Sengen
og læst Bønner og Salmer, det andet Øieblik havde han
siddet henne ved Skrivebordet og lavet Kupletter til
Offen-bachske Melodier.
Jeg skal sige Dem, han kunde være saa gruelig morsom
og kvik, og han arbeidede netop paa en ny Farce.
Den var bestilt af Theaterdirektøren, skulde være færdig
til en bestemt Tid, og Pengene for den skulde bruges —
til Begravelsen.
Men Farcen maatte være kvik og morsom, og det blev
den ogsaa, skjønt den var skreven ved et Dødsleie.
Man skulde næsten tro, at det var opdigtet; men det
er saa sørgelig, at det er sandt.
Den Slags Ting digtes aldrig. De opleves kun.
Nu var Begravelsen over, Sørgefølget var gaaet hver
til sit, han havde fulgt sin Familie til Jernbanen, og han
sad der ganske alene.
Der var kommen en slåp Ro over ham.
Luften var tung af Blomsterduft — der havde været
saa mange Kranse — og han selv var tung i Hovedet.
Hans Øine brændte. Han ønskede, at han kunde lette
sit beklemte Hjærte med nogle Taarer; men han formaaede
ikke at græde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
