Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterløn. 17
det er Konen, ser De, hun havde Penge, og da er de ikke
saa naadige.»
«Men det var om Digtet vi skulde tale.»
«Ja, De har Ret. Ser De, jeg vilde nu ikke, han
skulde have Skam af sin gamle Moder ved en saadan festlig
Leilighed, og derfor har jeg kjøbt en rigtig smuk Present
til ham.»
Den lille indpakkede Gjenstand, som hun hele Tiden
havde holdt i Haanden, blev omhyggelig viklet ud af en
hel Del Silkepapir.
Det var en tykmavet Flødekande af Argentin med slet
Forgyldning indeni og en Inskription paa Maven.
Hun satte den foran sig paa Bordet og betragtede den
med beundrende Blikke.
«Er den ikke nydelig?»
«Jo, udmærket smuk,» sagde han med et venligt Blik.
«Den er kostbar?»
«Ja, den er ikke saa ganske billig,» sagde hun stolt.
«Men jeg har ogsaa sparet længe for at kunne kjøbe den.»
«Det vil jeg tro.»
«Ja, De er saa god og venlig. Dem kan jeg nok
fortælle, hvorledes jeg har baaret mig ad.»
«Nu?»
«Ser De, vi Smaafolk lever nu mest af Kaffe og
Smørrebrød om Dagen; men saa kom jeg til at tænke paa, at det
ikke er alle Mennesker, som bruger Sukker og Fløde i
Kaffen. Man kan jo godt undvære det, ikke sandt?»
«Jo, i Syden drikker man altid sort Kaffe,» sagde han
med en alvorlig Mine.
«Ja, der kan De se.»
«Og saa drak De sort Kaffe?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
