Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tækkemandens Moder.
119
Sidse tørrede Øinene i sit Forklæde. Det var saa
længe siden, hun havde grædt.
Saa tog hun sit Strikketøi og satte sig stille hen.
Da Mads Tækkemand kom hjem om Aftenen, sad hans
Moder og hans Kone noksaa gemytlig og passiarede, og
dette gode Forhold vedblev fremdeles.
Sommeren gik sin jævne Gang, og Lykken syntes at
have fæstet Rødder i det lille Hus og spirede lige saa
frodig som Vinrankerne ved den nykalkede Væg.
Mads havde fuldt op af Arbeide. Stine holdt sit Hus
rent og pynteligt, og Sidse gik om i Husene med sin
enhjulede Trillebør og hjalp til med Vask og
hvadsomhelst.
Hun leverede imidlertid ikke mere nogen Penge til
Husholdningen, og de Unge bad hende heller aldrig om
nogen. De trængte gudskelov ikke til dem, og hvis hun
lagde noget paa Kistebunden, saa var der jo ingen andre
end dem, der skulde arve hende med Tiden.
* • *
To Aar var forløbne, siden Mads holdt Bryllup med
Skolelærerens Stine.
Det var atter Foraar. Poplerne langs
Kirkegaards-muren stod friske og grønne, og inde i Tækkemandens
Have blomstrede unge Syrener og Rødtjørn.
Nede paa Veien kom Tækkemandens Moder og skjød
som sædvanlig sin enhjulede Trillebør foran sig.
Hun var nu temmelig gammel, men havde ikke
forandret sig meget med Aarene, saadan som hun stod der
liden og spinkel, tør og skarp med sin spidse røde Næse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
