Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjennem Sandet : Idyl fra Skaane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
løftede sin Stumpnæse med et skjælmsk
Blik.
»Jeg — jeg har jo sletikke friet,« sagde
han.
»Var det da ikke Meningen?« udbrød hun
forskrækket.
»Jo, det var det rigtignok, Lotten, hvis
De bare vil have mig.«
»Ja, det vil jeg. Jeg kan saa godt lide
dig. for du er saa smuk og saa god og saa
skrækkelig stærk.«
Han slyn-ede Armen om hendes Liv.
»Saa faar jeg vel Forlovelseskysset?«
»Nei, ikke hermde i Kirken, Lave —
udenfor. Men vi kan jo gaa udenfor — straks.«
Og udenfor mellem de hoie, hvide Sand
klitter plukkede han de første Kys af hendes
friske Barnelæber.
Saa spadserede de en Stund i G-ræsset
mellem Løvtræerne; men tilsidst maatte de
tænke paa Hjemturen.
Nede ved Grinden tog han hende atter
paa sin Arm, og nu gik det dobbelt letgjen
nem Falsterbos Sandbølger.
Hun sad og holdt ham saa fast og trygt
omslynget, men kunde ikke lade være at
trække lidt i hans tykke, hvidblonde Mou
stache.
»Mjaf,« sagde han og gnavsede, som om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
