Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldemoders hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ældste af Smaadrengene, som spillede Top paa
Fliserne foran Havesalen, Han kastede Legetøjet fra
sig og styrtede ind efter sine Søskende. „Oldemo’er,
Oldemo’er!" lød det i Kor fra tre klare Børnestruber.
De smaa klatrede op ad hende, krammede hendes
Kjole og pjuskede Hængekrøllerne i hendes hvide
Haar.
Der blev hyggeligt og godt i Oldemoders Hus.
Mangen Eftermiddagstime sad hun med sine
Plejebørn paa Bænken under det gamle Kastanjetræ ved
Vejen. Til hver, som gik forbi, havde hun et venligt
Nik, og hvor hun kunde hjælpe, hjalp hun. Sagnet
siger, at der i Miles Omkreds hverken var Nød eller
Ondskab, saa længe hun levede.
Underligt, hvor hun kunde fortælle Historier. Hun
behøvede blot at tage et Blad af et Træ, til Eksempel
af en gammel Eg i Slotsparken, og lægge Bladet
ind i sin Spændebog. Naar hun saa igen lukkede
Bogen op, saa Børnene i skiftende Billeder alt, hvad
der var hændet, siden det Træ fem Hundrede Aar
forinden spirede frem. Da var Gaarden ikke
opført endnu; paa dens Plads bredte der sig en stor
Skov, og gennem Skoven forbi Stedet, hvor
Egeskuddet stod, drog Mænd i Staal med hvide Kapper
og et rødt Kors paa Skulderen skarevis bort mod
Syd til det hellige Land. Paa næste Billede var
Egen allerede blevet et stort, skyggefuldt Træ, om
end meget mindre af Omfang end senere, og gennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
