Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
hilse den uden at turde løfte sin Haand mod dette
Monument uden Lige, som længe efter at Krig og
Vaaben har udspillet sin Rolle paa Verdensscenen
skal staa der paa Ruinerne af den antike Hoved-
stad som et kraftigt Vidnesbyrd om, hvad der gjen-
nem lange Tider var Gjenstand for Menneskehedens
Hyldest. Fædrelandskjærlighed og Krigerære! Gjen-
nem mange Generationer skulle I bringe Hjerterne
til at svulme og Folkene til at reise sig, indtil den
sande Humanitet en vakker Dag forbauses over
dette noble Barbari og ler af de Laurbær, som
Folkene i sin Naivitet flettede om (Cæsarernes
Pande.
Medens Ballonen hævede sig opad i Retning af
Solen, sad jeg fordybet i Betragtningen af denne
Bue, der forgyldt af den synkende Sols Straaler
hævede sig som en Kjæmpe mellem Pygmeæer.
For os aftog dog dens Storhed. Det var ligesom
Ballonen foragtede det kongelige Monument, idet
den ligesom Intelligentsens Lue, der ringeagter Ma-
teriens Magt, svang sig ind i Guds Himmel.
Triumfbuen er det sidste Monument, man ser
i Vest, og længe efterat Hovedstaden er forsvundet
i Røgen, staar den endnu straalende i Solglansen;
vi beholdt den i Sigte lige indtil vor Nedstigning.
Jeg har allerede før bemærket, at det Indtryk,
man faar ved en Ballonopstigning, ikke er saadant,
som man havde ventet det, det er saa langt fra,
at man føler sig nervøs, at man ikke engang mær-
ker, at man har forladt Jordoverfladen. Det er
først, naar man har naaet en vis Høide og ser de
umaadelige Vidder under sig, at man faar nogen
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
