Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
at aflæse Psykometret, da Raabet ,Eders Pas mine
Herrer !* nedenfraa naaede vore Øren.
Hvem kunde det vel være, som var saa nær-
gaaende? Læseren har maaske allerede gjettet det
og nynner kanske allerede:
Deux gendarmes, un beau dimanche
Chevauchaient le long d’un sentier.
Thi det var ingen andre end to Gendarmer,
som kom ridende henad Veien fra Saint-Germaine.
Da vi ikke syntes, vi vilde kaste vore Pas ned
til dem — og herfor havde vi vore gode Grunde
— bad Godard dem komme op og selv undersøge
vore Papirer, samtidig med at han tømte en Sæk
Sand nedover dem. De to Ordenens Opretholdere
fortsatte hurtigt sit Ridt, sandsynligvis diskuterende
Gendarmeriets fremtidige Forholdsregler ligeoverfor
den tiltagende Luftseilads.
Det er først under en saadan Svæven henover
Landskabet, at man ret faar Syn for Eiendoms-
fordelingen og Jordens Udstykning. Havre, Byg,
og Potetesagre, Enge, Kløvermarker og Vinhaver
inddele Jorden i et Slags langagtige Dambretsruder,
ganske smaa, men alle og enhver har dog i vore
Dage faaet sin Del af Herligheden.
Hvorfor ikke ogsaa fortælle, at man fra Vaux
og andre Smaastæder raabte ,Hallo, Flammarion !*
op til os — et Bevis for at vi befandt os paa hjem-
lig Grund.
Vi seilede nu i mindre end 100 Meters Høide.
Ballonen snurrede mærkbart, idet den fulgte Høi-
derne langs Seinen uden dog nøie at holde sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
