Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Erikson - Knut Hamsun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
optiska bilden: -.-Byen saa ud fra Höjden ved
Doktorens Hus som et underligt grenet
Kæmpe-insekt, et Fabeldyr, der havde kastet sig flad
paa Bugen og strakt Arme og Horn og
Fole-trande ud i alle Retninger; kun hist og her rörte
det et Led eller trak en Klo til sig — som nu
nede ved Sjoen, hvor en bitte liden Dampjolle
gled lydlost indefter Vaagen og drog en Fure
i det sorte Vand::-. Lika symbolisk är hans
skildring af hamnen nattetid: >Skibene, hvis
Master jeg saa mod Himlen, saa ud med sine
morke Skrog som lydinse Uhyrer, der rejste
Bnrster og laa og vented paa migs>. Hvilken
koncentrerad, lefvande bild, full af
förgängelse-stämning och dödsängslan gifver icke Hamsun
af hösten: »Hösten er kommet og har allerede
begyndt att lægge alting i Dvale. Fluer og
vSmaadyr har faaet det förste Knæk; oppe i
Træ-erne og nede paa Marken höres Lyden af det
stridende Liv, puslende, susende uroligt,
arbej-dende for ikke at forgaa. Alle Krybverdenens
nedtrampede Tilværelser rorer sig endnu engång,
stikker sine gule Hoveder op i Mosen, lofter
sine Ben, foler sig frem med länge Traade og
synker saa pludselig sammen, vælter om og
ven-der Bugen ivejret. Hver Vækst har faaet sit
Særpneg, et fint, henaandende Pust af den
förste Kulde; Straaene stritter blege op mod Solen
og det affaldne Lov hvisler henad Jorden med
en Lyd som af vandrende Silkeorme. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
