Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kort Tillæg og Drøftelse af følgende Spørgsmaal - Nødvendigt Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
og Christi Ære Enighed kunde vi vel haabe, hvis vi
vilde skjænke Eder Bifald; da kunde vi jo ogsaa opnaa
Emghed med den ugudelige papistiske Lære, naar vi
vilde bifalde den.
1V.
Anno 1529 gjorde Philip, Landgreve af Hessen,
sig Umage for at stifte et Forlig mellem Lutheranere
og Zwinglianere, og istandbragte til dette Øiemed en
Samtale. Luther og Philip Melanchton fandt sig,
skjønt de havde kun lidet Haab om et godt Udfald,
gjerne og villig heri, da de vare meget ivrige for at
faa Kirke-Freden oprettet; de mødte da samme Aar i
Marburg til en saadan Samtale. Zwingli blev da
ri tignok bragt saavidt, at han lod fare mange af sine
Vildfarels er, s aas om angaaende Arvesynden, Daaben, Præ-
dikeembedet og Retfærdiggjørelsen; men ved Vildfarelsen
angaaende Nadveren holdt han stivt og urokkelig fast, og
forlangte desuagtet at blive optaget som et Medlem
afLutheranernes aandelige Broderskab. Herpaa svarede
disse bestemt: At det forundrede dem meget, at Zwingli-
anernes Samvittighed tillod dem at søge Samkvem med
Lutheranerne, da de dog troede, at deres Lære var
feilagtig; at Lutheranerne ikke vilde negte dem Kjærlighed,
som man jo ogsaa skal vise mod sine Fiender, og at de
gjerne vilde holde Fred i Haab om, at Gud vilde aabne
deres Hjerter. Til dette Haab havde Zwingli givet
stor Anledning, da han alleredehavde givet efter i faa
mange gode Artikler, at man nærede den Tillid, at han
med Tiden ogsaa vilde blve oplyst i de øvrige Punkter.
sMen dette Haab glippede snart, da Zwingli straks efter
atter antog sine gamle Vildfarelser og i sin Troesbe-
kjendelse, som han sendte til Rigsdagen i Augsburg,
fremdeles fremturede i sin Lære om Nadveren, om hvilken
Philip klagende ytrer, at den er affattet saaledes, som
om han havde været fra Sands og Samling, og at
han var bleven dreven dertil mere af en schweitzisk end
af en kristelig Aand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
