Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kort Tillæg og Drøftelse af følgende Spørgsmaal - Capitel I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Guddommens Fylde legemligen? Col. 2. Jeg tror,
at vi ligeoverfor hele Verden ere retfærdiggjorte, fordi
vi i saadanne Punkter ikke vil, ligesom vi hellerikke kan
give efter. Havde Christus under Jndstiftelsen af sin
allerhelligste Nadvere sagt: Tager dette og æder, dette
er et Tegn paa mit Blod, saa skulde vi holde med de
Reformerte· Dersom Skriften havde fremstillet os Guds
Villie med Hensyn til vor Salighed saaledes, at Gud
kun vilde saliggjøre Nogle, saa maatte vi i Løndom
sukke over, at den ellers saa barmhjertige Gud ikke er
barmhjertig mod alle; men da nu Skriften beskriver
ham som saa naadig og barmhjertig, at han ikke vil,
at nogen skal fortabes, skal vi saa lade os berøve den
bedste Trøst i Liv og Død? Skal det være os lige-
gyldigt, om man afmaler Gud for os som En, der
elsker Alt det, som lever, eller som en hadefuld, unaadig
Gud, der styrer alt efter en forudfattet, grusom, absolutBe-
lutning? Vi kalde Himmel og Jord til Vidne, at det
ikke staar til os at give efter i saadanne herlige Punkter,
endog i det allermindste. Det, somsaaledes er umuligt
for os, det vente vi som billigt af de Reformerte, og
det saa meget mere, fordii disse ovenanførte Punkter
de Enfoldige tildels falde fra af sig selv, og tildels
mange fortræffelige Mænd blandt de Reformerte selv
har indseet Falskheden af den calvinske Lære og ind-
rømmet, at Punktet angaaende Forudbestemmelsen maa
føre til Fortvivlelse Jeg ved fra sikker Haand, at en
høi Herre i den reformerte Menighed, da han endnu
var iive, stadig har tilstaaet,—at Læren om den absolute
Forudbestemmelse altid var forekommet ham som en
grulig Lære, og at han af ganske Hjerte vilde ønske, at
den maatte blive aldeles udryddet afKirken Og netop
det samme kronede Hoved havde foresat sig ikke at hvile,
før han havde bragt den ønskede Enighed istand. Og
1eg er vis paa, at Lutheranerne vilde have vundet meget
ved hans Forslag.
llL
Hvad imidlertid de ydre Midler til Enigheden
angaar, saa kan det ikke negtes, at store Herrer kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
