Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
mor, jeg ligger her paa et forspildt og forvildet liv,
jeg, og saa er det ikke bare det, jeg har syndet, men
jeg har bespottet ’n og fornegtet ’n, nei mor, jeg kan
nok ikke tro, sa ’n, ja han var i saan sjælenød! men
saa sa jeg til ham, om dine synder var rødere end
blod, saa har Herren sagt, han skulde to dem hvidere
end sne, og Gud indgav mig alle sine trøstefulde
velsignede forjættelser, det er sikkert, det, og jeg
ihukom alle Guds vidunderlige trøstefulde forjættelser,
ja, saa bøiet han sig da, og han brast i graat og
graat og graat slig — gudskelov —, saa sønderknust
saa, og saa bad jeg med ham da, ser du —.»
En blodrød sommermaane steg op over Ekeberg
aasen, blegnet og blev gylden, som den hævet sig
over byens støvtaage.
«Du tante,» sagde Uni sagte, «Birgit og jeg gaar
en liden tur, før vi lægger os —.»
«Neimen er du gal, saa sent. — Nu skal vi gaa
ind ogsaa straks — her begynder at bli for koldt
ogsaa for dig, Hilda!»
«Bare en liden tur — jeg trænger saa til at røre
mig saa!»
«Kjære, jeg skulde mene, du har nu vel faat
røre dig idag — du har jo været ude hele tiden,
synes jeg.»
«Med dig og tante Hilda —,» Uni smaabanket
med taaspidsen i gulvet — «jeg trænger til at røre
mig, skjønner du =— gaa altsaa, i lidt fortere tempo
saan.»
«Nei, har jeg sagt. — Ikke no tøv nu da, Uni.
Jeg tænker, vi gaar ind og tænder, jeg, saa er nok
Uni saa snil og spiller lidt for os.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
